Aporia Fagblad

Begrænset sind; uendelige grunde

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

I

Ét svar på Agrippa’s trilemma er gang på gang blevet forsømt: Infinitismen. Hvordan retfærdiggør vi vores formodninger? Bunder det i grundlæggende udsagn, eller måske i kohærens? Det synes mere fornuftigt at være skeptiker end at medgive at vi kan have en uendelig række af retfærdiggørelser for vores formodninger.

Det er indtil Peter Klein gav positionen fornyet nyt liv (f.eks. (Klein, 1999, 2013)). Det bedste svar på skepticisme er, ifølge Klein, at vores formodninger understøttes af en uendelig kæde af retfærdiggørelser. Grunden er simpel: Alternativerne fundamentalisme og kohærentisme bryder begge nogle plausible epistemiske principper; henholdsvis at en formodning kun er retfærdiggjort hvis der er en grund til at tro den, og at to formodninger ikke kan retfærdiggøre hinanden (1999, s. 298–299). Altså må vi have en uendelig kæde af retfærdiggørelser tilgængelige hvis vi vil undgå at bevæge os ind på skepticismens territorie.

Portræt af Professor Jens Christian Bjerring

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

Hvad var det ved filosofien der til at begynde gjorde, at du er gået efter en karriere indenfor filosofi?

Den primære grund til, at jeg blev interesseret i filosofi, er helt sikkert Søren Kierkegaard. Jeg stødte tidligt i gymnasiet på fragmenter af Enten Eller, og jeg var faktisk hooked fra begyndelsen. Den litterære elegance kombineret med de psykologiske portrætter af forskellige eksistenstyper var fantastisk inspirerende. Og til den dag i dag sidder Kierkegaards brug af eksempler dybt i mig: han kunne om nogen illustrere dybe indsigter med eksempler fra hverdagen, litteraturen, og religionen. Jeg skrev senere min store opgave i gymnasiet om Forførerens Dagbog, som stadig står som et mesterstykke i mine tanker: modbydelig klog og katastrofal.

Portræt af Professor Thomas Schwarz Wentzer

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

Hvad var det ved filosofien der til at begynde gjorde, at du er gået efter en karriere indenfor filosofi?

Jeg havde filosofi som a-fag på et tysk gymnasium, i øvrigt sammen med kemi. Egentlig var jeg sikker på at jeg skulle læse jura, for jeg var imponeret af de amerikanske advokat-serier. Du ved, én mand alene overbeviser Gud og hver mand om den sagsøgtes uskyld i retfærdighedens navn. Efter næsten to års civiltjeneste (dengang påkrævet, hvis man nægtede at gå til den obligatoriske militærtjeneste), besluttede jeg mig i stedet for at læse filosofi. Dels fordi det gjorde min kæreste; dels fordi jeg ville lære, hvordan et retfærdigt samfund mon kunne se ud. Det var således den politiske teori og filosofi, der tiltrak mig. Jeg læste således filosofi som hovedfag, med statskundskab og nationaløkonomi som bifag. Ideen var at filosofien viser mig samfundets normative ideal, statskundskab dets institutionelle organisation, og økonomien de økonomiske magter bag det.

Generationskløften

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

Grænser vi op af hinanden, eller går vi over hinandens grænser på tværs af generationer?

Portræt af Professor Guido Kreis

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

What initially led you to pursue a career in philosophy?

When I took up my studies, I started in the literature department and only occasionally took philosophy classes. Over time, I realised that what truly interested me in literature were ultimately theoretical problems. I began to feel a bit sorry for the literary texts themselves—so I made a full switch to philosophy and have remained there ever since. For me, doing philosophy is the nicest occupation I can imagine. It demands freedom of thought, critical reasoning, engagement with delightfully challenging arguments and positions, and a great deal of creativity to make sense of how everything fits together. I find this deeply rewarding.

Der er aldrig nogle der har sagt noget om det grænseløse

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

Hegel begynder Åndens Fænomenologi med det grænseløse, på samme tid som en diskussion om hvad indeksikaler som ”det” overhovedet betyder. Et sammenfald af noget ophøjet og noget lavpraktisk. Det første kapitel, ”Den sanselige vished”, undersøger hvad viden er som noget rent umiddelbart; at betragte væren som ikke andet end det der umiddelbart fremtræder. I konteksten af Åndens Fænomenologi, så fremkommer kapitlet under bevidsthedens erkendelsesform, der er karakteriseret ved at antage at sandheden ligger udelukkende i genstanden, og ikke i bevidsthedens relation til genstanden (som er udgangspunktet for næste erkendelsesform, selvbevidstheden). Derfor handler bevidsthedens-sektionen om måder at betragte, iagttage, beskrive og forklare genstande på. Den sanselige vished er den første underdeling herunder, og det første kapitel i bogen. Derfor forudsætter det heller ikke tidligere konklusioner - hvilket oftest er problemet med at diskutere passager ude af kontekst fra Åndens Fænomenologi -, men er ment som en forudsætningsløs begyndelse på bogen, en slags mest primitiv form for viden. Den sanselige vished er en viden der tilsyneladende ikke forudsætter noget, men er rent ”receptiv”; en ren betragtning af genstanden uden at begribe den (Hegel, 2006, s. 67). Det kan kaldes en ”naiv realisme” eller ”non-konceptualisme” (Bowman, 2012), hvor det sande ikke er andet end det vi betegner med indeksikalske ord som ”dette”, ”denne”, ”her”, ”nu”, ”jeg”. Dette fremtræder som ”en erkendelse af en uendelig rigdom, som ikke kender til nogen grænser”, fordi vi endnu ikke har formidlet nogle påstande om verden overhovedet. Dens viden ”fremtræder som den sandeste, for den har endnu ikke fjernet noget fra genstanden, men har den for sig i hele dens fuldstændighed” (Hegel, 2006, s. 67). Den sanseligt umiddelbare genstand fremtræder fuldstændig, fordi den endnu ikke er noget bestemt. Den er blot ”dette” der er ”her” lige ”nu”. Dette lader til at rumme det grænseløse.

Portræt af Professor Anke Büter

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

What initially led you to pursue a career in philosophy?

In a nutshell: curiosity. I have been interested in philosophical questions from a very young age – like whether there is a god, why there is evil, or whether the world is even real. As a teenager, I was reading voraciously – Freud, Marx, Plato, Kant, de Beauvoir, the Frankfurt School, basically whatever the local library had to offer. This interest in philosophy has never seized, just changed in its specific focus, and there continue to be many areas of philosopy I would love to study more deeply.

En verden uden nationale grænser

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

Kammerater! Kampen over nationalstatens undertrykkelse er vundet! Aldrig mere skal vi lide un-der den tyngende vægt af den suverænes magt. Friheden har triumferende bevæget sig verden over, og der skal aldrig mere ligges under for statens magtmonopol. Vi står foran en ny epoke. En verdenssituation så ekstraordinært ændret, at de gamle institutioner må vige og give plads til den nye verdensorden. En verdensorden der i sandhed er international! Kampen er vundet af interna-tionalisterne. Det skal dog desværre siges, at det ikke er den marxistiske internationale, der har sejret, men den kapitalistiske kabale af neoliberale internationalister. Med andre ord: Internatio-nalismen har sejret, det er bare de forkerte internationalister, der vandt…

Filosofien og spædbørn: Hvorfor vi bør kere os om begyndelsen på livet

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

Dette bidrag er blevet til i anledning af mit udvekslingsophold på University of St Andrews, hvor jeg har taget fag indenfor både psykologi og filosofi. I den forbindelse gjorde jeg mig mange tanker om, hvordan begge discipliner lider under konsekvensen af at blive holdt skarpt adskilt indenfor nutidens akademia. Dette motiverede mig til at tænke over, hvordan et potentielt frugtbart samarbejde kunne indgås på tværs af fagdisciplinerne. Nærværende tekst er produktet af disse overvejelser.

Om kløften i tænkningen

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

Motivationen for denne artikel har været den måde fagmiljøet er struktureret på ved filosofi.¹ De observationer som udgør grundlaget for inferenser i artikelen, promptede artiklen – på marxistisk vis er jeg gået fra det konkrete til det abstrakte og så tilbage til det konkrete igen.² Som det vil fremgå af artiklen er den første konkrete del udeladt og argumentationen forløber således at fra en abstrakt distinktion analytisk-’kontinental’³ laves en praktisk kritik, men det er ikke tilfældet for processen bag artiklen.

Exceeding the Limits of Human Exceptionalism

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

The anti-anthropocentric movement of the Anthropocene is constituted by four interrelated characteristics: 1) distributed agency of nonhuman entities functioning within assemblages; 2) entities appear within an entanglement of epistemology, ontology, and ethics; 3) a perspective of posthumanism, which rejects human exceptionalism in its analysis of the subject, and 4) a decentered ecology, not revolving around human conceptualization of nature. These concepts solidify the embedded and interrelated perspective on the Anthropocene deriving from the nonhuman turn, i.e., the shift in focus in scientific inquiry towards nonhuman actors (Grusin 2015). The proposal of an anti-anthropocentric ontology requires evaluation in its connection to the Anthropocene. I will in the following illustrate how an anti-anthropocentric ontology can unify under their acknowledgement of nonhuman entities as real agentic entities. When I refer to the anti-anthropocentric movement I refer to theories in which nonhuman entities are counted as equally substantive as humans in ethical, agential, and metaphysical regards. My focus will be on two of the biggest sub-movements within the anti-anthropocentric movement, 1) new materialism, as per Karen Barad, Jane Bennett and Rosi Braidotti, 2) and Object Oriented Ontology, as per Graham Harman and Timothy Morton.

Sociale robotter

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

En ny slags ven eller en bedrager?

At skrive en filosofiopgave

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

En dialog med sig selv og teksten

Om Den Grænseløse

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

I.

Lad os stille spørgsmålet: Hvor går grænsen? Spørgsmålet stilles til grænsen selv, og vi spørger til dens topos , dens Hvor. Ved spørgsmålet, og det vil sige gennem det, bedriver vi altså en grænsens topologi. Men topologien er ikke blot et spørgsmål om sted, for når vi nu spørger Grænsen spørger vi ikke blot en hvilken som helst grænse, men til din og min.

Er vores Spørgen i sandhed en Søgen, da markerer vi hermed med grænser Det, hvorefter vi søger, men angiver og antager således allerede dennes eksistens. I vor Søgen tør vi nu antage, at Grænsen, værende som vi forestiller os, er at finde, og ydermere at vi måtte kunne genkende den forsåvidt vi så den. Grænsens Hvor er, forsåvidt dette er vor søgens mål, bestemt af Grænsen selv, værende hvad end den måtte være.

Kongehusets ret til frihed

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

Introduction

Halshugningen af Louis d. 16. den 21. januar år 1793 markerede begyndelsen på den første franske republik. Republikken var et kvantespring i det snart spirende politiske liv i Europa, som inspirerede revolutioner over hele kontinentet. Selv i Danmark, omtrent 1000 kilometer nord for Paris, blev idéerne om et folkestyre diskuteret blandt befolkningen. Det franske folk har længe haft en helt særlig evne til at iscenesætte det politiske på dramatisk vis, og at indlede sin republik med en halshugning af kongeparret er ingen undtagelse. Knap så iltre temperamenter er danskerne kendt for. Dog havde danskerne i tiden omkring Grundlovens udarbejdelse måske ladet sine temperamenter køle rigeligt ned af de kolde, nordiske vinde.

Begyndelsen er allerede for sent

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

Begyndelsen. Gang på gang befinder vi os ’her’, og vi spørger: Hvor kom vi fra? Andre gange: Hvor skal vi hen? Eller det samme sagt igen: ”Hvem er ’vi’?” Hvornår begyndte det? Hvornår skal det ende? Hvad for noget? Det. Det hele. Alt sammen.

The Prologue of the ‘Treatise on the Emendation of the Intellect’

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

A Comment on the Spinozian “Genesis” of a Philosophical I

Begyndende fænomenologiske undersøgelser af sproget i fremmedsproget og i modersmålet

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

Indledning

Mit udenlandssemester i Wien, som jeg er midt i nu, har vist sig at være en god anledning til at tænke og skrive. Indlægget her tager udgangspunkt i konkrete erfaringer, jeg har gjort mig hernede i Wien. At være omgivet af tysk – der er mig et fremmedsprog – har ladet sproget træde frem på en ny måde for mig. Jeg er blevet opmærksom på, hvad det vil sige at kunne tale et sprog – særligt i kraft af, hvad det vil sige ikke eller kun delvist at kunne tale et sprog. Jeg henvender mig således til temaet i en personlig og ikke rent filosofisk forstand – og håber læseren kan spises af med det. Jeg vil forsøge i det følgende at beskrive sproget i to skikkelser; fremmedsproget og modersmålet. Fremmedsproget beskriver jeg som et spil, hvor man bevidst lægger en strategi og nøje udfører sine træk, mens modersmålet beskrives som et rum, hvori man umiddelbart kan bevæge sig og være, og hvor bevidstheden om sproget forsvinder. I sidstnævnte beskrivelse inddrager jeg Merleau-Pontys beskrivelse af rumlighed, sådan som denne optræder i Perceptionens fænomenologi. Jeg knytter her også an til Heideggers fænomenologi generelt. Beskrivelserne forløber ikke helt lineært, men jeg veksler imellem dem, da de indvirker på hinanden og derfor hele tiden må ses i lyset af hinanden. Jeg afslutter mit indlæg med nogle korte metodiske bemærkninger om den fænomenologiske beskrivelse overhovedet.

Simulated Ethics

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

En moralfilosofi for den simulerede virkelighed

Begyndelsen uden ende

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

Introduktion

Stort set alt nogen nogensinde beskæftiger sig med er at tage beslutninger. Når nu dette er en så gennemgribende aktivitet i vores allesammens liv, kan det have en vis relevans at finde ud af hvordan man nu også tager gode beslutninger. Men hvor begynder man lige med denne proces? Et fristende svar kunne jo være ved den konkrete beslutning du står overfor. Dette er da også til dels rigtigt, men for beslutningen kan være forsvarlig, må du også have nogle normative principper at fortolke situationen igennem—ellers har du jo ingen grund til at gøre dette snarere end hint, og din beslutning bliver vilkårlig. Men nu løber vi snart ind i et problem! For ikke nok med, at der kan være usikkerhed om hvad du bør gøre i en situation, så kan der også være usikkerhed om hvilke principper der er de rigtige. For at tage en beslutning vedrørende disse principper må du da finde et nyt sæt principper for at beslutte mellem de første principper, og så videre til uendeligheden. Det synes da at vi kan komme i problemer her: Når først vi har begyndt en beslutning, er det ikke længere til at se enden på den.

En æstetisk begyndelse på kritikken af begyndelser

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

En begyndelse ses oftest som en ny start. En forestilling om et tomrum, hvorfra man kan begynde noget frit og hæmningsløst. Sådan antyder den leksikale definition af en begyndelse:”første eller indledende del af et forløb eller en periode” (Den Danske Ordbog, u.å.)

Men denne forestilling, om at begyndelsen er den neutrale, urørte der ligger bag et uvidenhedens slør, mener jeg er en illusion. En begyndelse er altid formet, om det så er ideologisk, sprogligt, historisk osv. En begyndelse skjuler typisk sine egne forudsætninger. I stedet vil jeg gøre et forsøg på en mere sand, ærlig og kritisk forståelse af en begyndelse. For at komme dette til livs, vil jeg forsøge at forstå begyndelsen æstetisk, dvs. som noget, der hverken er frit opstået eller endegyldigt defineret, men spændt ud mellem form og indhold. Her tror jeg, at man med fordel gennem Theodor W. Adornos begreber kan få øje på denne spænding og kan fastholde den, uden at udglatte eller fortrænge den. For netop i æstetikken kan der tænkes begreber, hvor formen og dermed ideologien ikke yder vold mod begrebets indhold. I æstetikken kan man bevare den indre spænding, som indholdet bringer. Det kan siges, at en æstetisk forståelse har mulighed for at arbejde imod den banalisering som den ideologiske fastfrysning medfører, og i stedet åbne op for en mere åben og kritisk tilgang til begrebet begyndelse. Til det formål vil jeg tage udgangspunkt i Adornos analyse af form og indhold i Æstetisk Teori (2024). Mit mål er at give en kort tilnærmelse af en forståelse

Can We find Hope in Political Grief

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

On the mourning and spectral dilemmas of RFK and MLK

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

dokumentation

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

En overfladisk guide til kommende webmastere

Forår 2025: Begyndelser

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

Bibliografi

Kontakt os

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

mail: aporia.fagblad@gmail.com

Bestyrelsen:

Chefredaktør:

Webmaster: aporia@jonathanfriis.dk

Om Aporia

Mon, 01 Jan 0001 00:00:00 +0000

Aporia er et studenterdrevet fagblad på filosofistudiet i Aarhus. Der bliver udgivet et nyt blad i slutningen af hvert semester, hvor indholdet primært er filosofiske artikler skrevet af studerende på filosofistudiet.

Aporia udgav deres første fagblad i forårssemesteret 2025 med temaet begyndelser. Ligesom den første udgivelse, har alle Aporias udgivelser et tema, lige fra begyndelser til grænser.