Generationskløften

Mit første klare møde med generationskritik, eller i hvert fald hvor jeg tydeligt tog det til mig, skete da jeg var 17. Jeg skulle analysere en Jyllands-Posten artikel om unges brug af selviscenesættelse. Det var måske første gang, jeg havde oplevet en så ubehagelig tone med direkte modspil til min egen generation: Generation Z (1997-2012) (Otto, Generation, 2025). Jeg havde nok ellers gået rundt med et lidt naivt verdensbillede, med en forestilling om en verden hvor man selvfølgelig ikke dømte store grupper af folk man slet ikke kendte, ikke alene en hel generation. Men boblen bristede for mig. Generationshad og generationskløften fandtes altså, og den føltes nærmest voksende. Vi var, i mit hoved, ikke længere generationer, der grænser op af hinanden, men pludselig generationer, som går over hinandens grænser. En personlig grænse defineres i ordbogen som:

”En tænkt linje der markerer, hvad der er acceptabelt, normalt eller ønskeligt i forhold til dine følelser, værdier og krop, og hvad der ikke er. At sætte personlige grænser er et udtryk for egenomsorg, og de kan variere afhængigt af situationen og personen.” (Den danske ordbog, 2025)

Artiklen i sig selv var én ting, mens kommentarfeltet var en helt anden verden af modbydelighed. I artiklen fremgik der en slags had imod unge og deres selviscenesættelse på forskellige sociale medier.

Jeg havde svært ved at forstå, hvorfor det var så forkert, at vi lagde noget op, som et billede fra en skiferie, eller en selfie, eller en story med en ny taske. Ikke fordi jeg ikke godt kunne se, det var selviscenesættelse på et eller andet niveau, men fordi det aldrig blev sat i perspektiv.

Hvordan kunne det være så forkert med en selfie på Instagram, når onkel Tommy gerne måtte lægge hans fine nye Porsche op på Facebook, mens alle lykønsker ham. Naboen må også gerne lægge sit nye solcelleanlæg op, og bedstemor og bedstefar må altid poste deres tur til Spanien. Hvordan er vores mere forkert end jeres?

Hvorfor er jeg mere forkælet og forkert hvis jeg gør det, når I priser hinanden for jeres formuer, tænkte jeg.

I kommentarfeltet kom kommentarer hvor ikke alene generation Z (1997-2009), men også generation Y (1981-1996, også kaldet millennials) (Otto, Generation, 2025) blev kaldt luddovne, ligegyldige og værdiløse på flere forskellige måder. Det blev til noget, jeg ikke kunne undgå at ligge mærke til; de grumme kommentarfelter.

Det var ofte sådan, når en ung person stod frem i en given svær situation, stod bag en artikel, deltog i Godmorgen Danmark, eller der kom undersøgelser ud omhandlende de ”nye” generationers dalende mentale helbred, så ville der tilsvarende tilhøre et rigtig grumt kommentarfelt.

Jeg ville ofte sidde med en uforklarlig følelse af uretfærdighed. Jeg kunne læse mig til, jeg ikke var den eneste, der følte mig underlig i forhold til, hvordan vi åbenbart så, så anderledes på hinanden. Det var trods alt ikke noget, jeg før havde bemærket. Og afmagt er en utrolig kedelig følelse, hvor 14 der ikke rigtigt kan gøres noget, i hvert fald føles det jo nok sådan, når du er 17.

Under coronaepidemien kom, med dens voksende følelse af ufrihed og overskredne grænser, en grim misundelighed fra en generation til en anden. En jalousi opstod i det, vi blev inddelt i grupper efter alder, hvori vi skiftevist fik flere og flere friheder (Pedersen, 2021) (Basumatary, 2024)

I voksende undring blev jeg yderligere forundret over, hvad generationskløften var, hvordan kan det være vi overtræder hinandens grænser så meget, at man går sådan til tasterne over for mennesker, man slet ikke kender, og føler man kan generalisere så store folkegrupper. Hvordan kan vi overtræde hinandens grænser bare ved at være til? Bare ved at være anderledes end hinanden eller hvad? Tænkte jeg.

Generationskløften defineres som en forskel eller adskillelse i menneskers alder, holdninger, værdier, livssyn og så meget andet. Den såkaldte ”kløft” - og der hvor vi ikke længere grænser op ad hinanden - opstår i det, at hver generation navigerer gennem unikke samfundsforhold, erfaringer, forandringer og normer (Otto, Generationskløft, 2024).

De ældre - baby-boomers (1946-1964), opfattes som ufleksible, stivsindede, hængende i fortiden og traditionsbundne. De yngste, generation Z, ses som dovne, konforme og tyndhudede (Otto, Generation, 2025)( (Ejersbo, 2025). Det skaber næsten uundgåeligt et miljø med voksende utilfredshed og dårlig kommunikation. Tidligere var generationskløften mindre, fordi livet var mere ensartet.

Engang fik enhver kvinde sin mors forhenværende opgaver i arv, mens hver mand skulle overtage sin fars karriere og levevej.

Det eksterne miljø ændrede sig ej heller meget. Samfundet var det samme på tværs af generationer. Det vil sige nogenlunde samme økonomi, livsstil, produktion med mere. Der var mere indbyrdes forståelse for hinanden og 15 hinandens dilemmaer, og man kunne ligeledes altid rådgives af en ældre, da de havde stået i samme problemstilling tidligere i livet.

Som resultat af industrialiseringen er generationskløften vokset mellem os. Der er sket massive forandringer, og der er valg i alle retninger, hvad end det gælder karriere, tøj, musik, økonomi, uddannelse, mad, ideologier og så videre. Det har ført til forskellige livsstile og derfor også familier og generationer, der ganske enkelt ikke længere har alle svarene eller kan forstå omfanget af de mange nye valg. Eller hvorfor behovet for dem er der. Tempoet i forandringerne er simpelthen bare steget med en kæmpemæssig hastighed (Australian Buerau of Statitics, 2021).

I dag er der både problematikker i forhold til blandt andet ældres traditionelle syn på ting som racisme, feminisme og homofobi – samtidig er det selv samme ældre generationer der har taget mange af de kampe, som er grunden til den fremgang, vi ser i dag. Vi vokser op i forskellige årtier, men også i vidt forskellige ”lande”, under vidt forskellige omstændigheder. Der er også konkrete problemstillinger i og med de yngre generationer ønsker en anden udvikling af værdier som f.eks. mindre arbejde, mere kreativitet, mere plads til egne drømme.

Her er de ældre generationer vant til hårdt arbejde, og en anden tilgang til, hvad der er plads til, hvilke muligheder der findes, og hvad der er behov for. Drømmen og dagsordenen er blevet en anden.

Det giver god mening, der er forvirring over for hinanden, og hvordan vi kan føle os lidt fjerne fra hinanden fra generation til generation. Det føles, som om det er svært at blive helt kloge på hinanden og hinandens ideer. Men faktisk har der været generationskritik i flere tusinde år.

Det er et mønster, der kan findes langt tilbage i historien. Læs med engang.

”They have trouble making desicions. They would rather hike in the Himalayas than climb a corporate latter. They have few heroes, no anthems, no style to call their own…” – artikel i Times Magazine, 2001. (Gillard, 2021)

”Its the first generation ever to live so well in American history and complain so bitterly about it.” – artikel i Washington Post, 1993. (Gillard, 2021)

”Many young people were so pampered nowadays that they had forgotten that there was such a thing as walking...” – artikel i Falkirk Herald, 1951. (Gillard, 2021)

Ovenstånde finder jeg komisk og ironisk, fordi det er sagt af baby boomers lidt inden de gik ind i hippie-tiden, så hvorvidt de har ret til at udtale sig om dovenskab, selvoptagethed og ubeslutsomhed kan være en smule diskutabelt.

”An attitude on the part of young folk which is best describes as grossly toughtless, rude, and utterly selfish” – aritkel i Hull Daily Mail, 1925. (Gillard, 2021)

”The free acces which many young people have to romances, novels, and plays has posioned the mind and corrupted the morals of many a promossing youth…” – memoirs af Blomsgrove familien, Reverend Enos Hitchcock 1970. (Gillard, 2021)

Før mobilerne var det altså, ifølge de ældre, teateret og bøger, der ødelagde de unge mennesker.

”Whither are the manly vigour and athletic appereance of our forefathers flown? Can these be their legitimitate heirs? Surely, no; a race of effeminate, self-adminring, emaciated fribbles can never have descended in a direct line from the heroes of Porties and Agincourt...” – et brev i Town and Country magazine, udgivet i Paris Fashion: A Cultural History, 1771. (Gillard, 2021)

”Our sires’ qage was worse than our grandsires’. We, their sons, are more worthless than they: so in our turn we shall give the world a progeny yet more corrupt” Bog II ad Odes, Horace, ca. 20 år f.kr. (Gillard, 2021)

Og sidst men ikke mindst, Aristoteles:

”Young people are high-minded because they have not yet been humbled by life (...) They think they know everything, and are always quite sure about it” – Rhetoric, Aristoteles ca. 330 år f.kr. (Gillard, 2021).

Hvis man sammenligner de forskellige citater, er det for mig helt utroligt, at man skal 2400 år tilbage for at finde en neutral og respektabel tone blandt de otte citater.

Selvom ovenstående citater primært er imod yngre generationer (ja, der er et mønster), så er vi også gode til at være kritikkere over for de ældre generationer. Det synes nemlig også, at generationerne Y (millennials) og Z har opbygget en vrede til de ældre generationer. ”Dovne, forkælede, dumme, selvoptagede, fatsvage, ignorante, forvænte, dårlige, sensitive, sarte, irrite- 18 rende, fucked…”¹ sådan fortæller de ovenstående yngre generationer, at de rutineligt bliver beskrevet af ældre generationer i et interview med ReasonTV.

Det har startet en større vrede blandt unge, men som et primært fundament for vreden mod de ældre generationer blev der i samme interview delt udtalelsen: ”Jeg føler vores generation har modtaget en regning, for en fest, vi ikke selv måtte deltage i.”²

Det miljømæssige og økonomiske pres, den yngre generation står tilbage med, skaber nemlig også en større grænse mellem os, som generationer (ReasonTV, 2021).

Som resultat af dette, er der i stigende grad opstået nedværdigende udtryk, som f.eks. det at blive ”ældresplainet til”, den daglige skælsordsbrug af ordet ”boomer” blandt unge, udtrykket ”okay boomer” og det rent faktisk at kalde noget for ”ældrebyrden” – hvilket endda bruges i officielle sammenhæng i samfundet (Vermeulen, 2021).

Boomer som henvisning til at være gammel, være bedrevidende og ikke kunne befærde sig i den ”nye verden” eller være for traditionsnære, og udtrykket ”okay boomer” som nok kan oversættes til ”jaja, det er godt med dig gamle”, med en underforståelse af, at det den ældre sagde afvises (Peters, 2025).

Så er der ”ældrebyrden”, som, for mit vedkommende, altid har været en yderst mærkelig vending. Det betyder i og for sig, at vi nu efterhånden grundet den heldigvis høje gennemsnitslevealder har et såkaldt ”overskud” af ældre mennesker.

De skal ÅBENBART have mad, tøj og almindelige levevilkår, ligesom alle os andre. (De spiser og shopper i øvrigt betydeligt mindre end alle os andre). Alt muligt som koster samfundet en bondegård.

Et samfund de selv har slidt og slæbt for. Og mon ikke nogen af de skattepenge, som de selv har fået sig frataget hver eneste måned i deres lange liv, kunne eller skulle man sige ”skulle”, bruges på, at det menneske bliver behandlet nogenlunde retfærdigt på et plejehjem eller i eget hjem med en hjælper, lidt medicin, og et par kartofler. Og måske om sommeren, at bedstefar kan få en ny t-shirt og måske om vinteren, vi har råd til at give ham en strik. ”Ældrebyrden” siger vi, som om det er en byrde, at folk har arbejdet for samfundet. ”Ældrebyrden” siger vi, som om det er en byrde, at have bedsteforældre i længere tid, end først forventet. Fjollet udtryk.

Kan vi lukke kløften eller forstå hinandens grænser? Nej, nok ikke. Jeg skal ikke sidde og påstå, at jeg eller nogen anden i denne verden, kan løse den her i bund og grund lidt uløselige konflikt. Man kan sige, den handler om grænser, eller man kan sige den handler om forskelligheder. Hvad man kan gøre, er som altid at tale ordentligt til og om hinanden. Vi kan ikke mødes med enighed, men vi må kunne mødes med en smule respekt, i en eller anden grad. Kommunikation og forståelse er alt vi har som redskaber, vi kan ikke i stedet tvinge en generation til at tilpasse sig en anden og omvendt. Det kommer simpelthen bare ikke til at ske.

Man må indse, at råd fra de ældre generationer ikke altid længere kan tilpasses nutiden, selvom det kommer et godt sted fra. Det er blevet forældet, ikke fordi rådene ikke kan være gode nok, men af den grund, at de ofte kommer fra en verden, der bare ikke eksisterer længere.

I nuværende kontekst mister det blot desværre nogle gange sin relevans.

Perceptionen af os unge som generation(er), er ikke umulig at vende en smule op og ned på, men er svær at redde nu. Hvad vi i stedet kan gøre, er at bevise vores gode værd og mod og give det videre det til de kommende generationer.

Som den ældste søskende i min egen familie, med kun fire års mellemrum, har jeg selv set hvordan ansvarstagen, passende reaktioner, hensyn 20 og andre ting kommer med alderen i helt fint tempo. Min egen udvikling har set ud på cirka samme måde. Og taget sin egen tid. Ligeledes har din og din nærmeste boomers udvikling.

Så mit råd er at give plads, respekt og tålmodighed til de yngre. Selvfølgelig kan man være træt af en, der er yngre end en selv, og det skal der være plads til. Det er så naturligt at rulle øjnene en gang af en 15-18-årig, der kommer gående med Soundboks skrålende på MAKS.

Men husk på, du også selv går op i din egen fredagsbar og fyrer den af, og tit higer efter den nostalgiske, ungdommelige, festglade følelse, som da du havde Soundboks på maks i en eller anden skov i den alder. Tænk over hvordan du taler, og tænk over hvordan du taler til en generation, du ikke ved noget om. I fremtiden, så tænk over hvordan du taler til den generation, du opdrager – før du kritiserer den.

Tænk at sige ”hvor er du doven og selvoptaget” til en generation DU har været med til at opdrage.

Bibliografi